Lovkrav
Du må starte på kørekort 3 måneder før du bliver 18 år.
Du må gå til teoriprøve 1 måned før du bliver 18 år, og du må gå til praktisk prøve på din fødselsdag.
Pr. 1. Januar 2017 træder en forsøgsperiode på 3 år i kraft for kørekort til 17-årige.
De samme regler gælder ved erhvervelse af kørekortet til både 17-årige og for 18-årlige. Dog må den 17-årige efterfølgende ikke køre bil uden en ledsager.
Læs mere på sikkertrafik.dk
Bemærk at forsøgsperioden fortsætter indtil videre.
FOR AT BERAMME / BESTILLE TEORIPRØVE SKAL DER BRUGES FØLGENDE:
Ansøgning til kørekort
Lægeerklæring om kørekort
Kursusbevis i færdselsrelateret førstehjælp
Ansøgning til kørekort
Ansøgningen til kørekort P23 skal udfyldes med dit navn og adresse, ansøgningen bliver udleveret på køreskolen eller kan hentes på https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/kk001.pdf Vi udfylder den sammen, eller du medbringer den selv til køreskolen. Den bliver stemplet på Borgerservice, når din lægeerklæring bliver godkendt, og det er de stempler der er vigtige.
Lægeerklæring
Lægeerklæringen skal du til egen læge for at få. Du skal hos lægen have tjekket dit syn og hørelse, og udfylde et spørgeskema om dit helbred. Husk eventuelt, at du skal have et pasfoto med.
Prisen for lægeerklæring er vidt forskellig fra de enkelte læger.
Pas-foto
Regler for pasfoto er, at du skal sidde med ansigtet lige frem, og du må ikke vise tænder eller smile. Billedet skal have en størrelse af 35 mm x 45 mm. Du skal sidde forholdsvis tæt på, når der bliver taget et pasfoto. Skolefotos bliver tit kasseret af Borgerservice, fordi man sidder forlangt væk fra kameraet. Reglerne kan du se på www.politi.dk borgerservice – pas
Førstehjælpskursus
Færdselsrelateret førstehjælpskursus kan du finde mange steder på nettet. Køreskolen har en samarbejdspartner ved Køreteknisk Anlæg på Amager. Hvis du har været på færdselsrelateret førstehjælpskursus, skal du være opmærksom på, at det ikke må være over et år gammelt den dag dine papir afleveres på Borgerservice.
Ansøgningen til kørekort, lægeerklæring og førstehjælpsbevis afleveres på Borgerservice af køreskolen til godkendelse.
Se mere på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/906
HVAD SKAL DU KUNNE
Her kan du læse mere om hvad du skal kunne til køreprøven.
www.politi.dk/da/borgerservice/korekort
Du skal bl.a kunne læse og forstå trafikken, være forudseende, og reagere på andre trafikanters manøvre.
Du skal betjene køretøjet rigtigt, og kunne nævne nogle lovkrav om køretøjet.
GENERHVERV
DU FÅR ET KLIP I KØREKORTET HVIS DU EKSEMPELVIS:
Overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30%.
Kører med for kort afstand til forankørende.
Kører ulovligt i nødsporet.
Ikke spænder passagere under 15 år fast i bilen.
Kører over for rødt.
Overtræder vigepligtsreglerne.
Overtræder regler for overhaling og forbud mod overhaling.
Overskrider spærrelinie ved overhaling.
Overhaler i forgængerfelt.
Øger hastigheden, når du bliver overhalet.
Kører mod færdselsretningen.
Kører uforsvarlig slalom- eller forbikørsel til fare for andre.
Kører venstre om helleanlæg.
Kører om kap eller kører væddeløbskørsel på vej.
Kører over jernbanespor ved stopsignal.
Du kan kun få et klip pr. forseelse. Et klip gælder i tre år, hvorefter det vil blive slettet. Men hvis du overskrider spærrelinie under overhaling, og kører med mere end 30% for stærkt, får du to klip på en gang. Har du desuden en passagere med som er under 15 år, og du ikke sørger for at passageren anvender sikkerhedssele, ja så får du tre klip på en gang.
Tre klip giver en betinget frakendelse af kørekortet, og du vil blive indkaldt til en kontrollerende køreprøve. (Køreprøve er både en teori- og en praktisk prøve). Tidsfristen for den kontrollerende køreprøve er normalt tre måneder. Kommer du ikke til køreprøve vil dit kørekort blive inddraget.
Har du erhvervet dit første kørekort for mindre end tre år siden, får du et kørselsforbud efter kun to klip inden for tre år. Kørselsforbud betyder, at du skal have særlig køreundervisning før du kan komme til en ny køreprøve. Særlig køreundervisning er 8 lektioner i teori og 8 lektioner i praktisk kørsel.
KLIP I KORTET KAN GIVE EN UBETINGET FRAKENDELSE AF KØREKORTET,
HVIS DU.
Får seks klip inden for en periode på tre år.
Har erhvervet kørekort til almindelig personbil eller motorcykel for mindre end tre år siden og får fire klip inden for tre år.
Er frakendt førerretten betinget og får tre klip inden for den tre-årige prøvetid for den betingede frakendelse.
Tidligere har fået kørselsforbud, og du inden for en periode på tre år efter, at kørselsforbudet blev pålagt, får tre klip.
Tidligere har været frakendt førerretten ubetinget, og du inden for en periode på fem år, at frakendelsestiden er udløbet, får tre klip inden for tre år.
Ubetinget frakendelse kan variere mellem seks måneder og ti år, og du vil først få kørekortet tilbage når du har bestået en ny køreprøve.
Du vil også få ubetinget frakendelse af kørekortet hvis din kørsel er til fare for andre, forvolder skade eller er særlig hensynsløs.
SPRITUSKØRSEL
Du få en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du..
Har mellem 0,51-1,2 promille i blodet.
Du får en bøde, hvis størrelse svarer til din netto månedesløn gange din promille. Og har du erhvervet dit første kørekort for mindre end tre år siden får du et kørselsforbud.
Du får ubetinget frakendelse af kørekortet, hvis du..
Har over 1,2 promille i blodet.
Og en bøde, hvis størrelse svarer til din netto månedesløn gange din promille.
Du får en fængsel straf, hvis du..
Har over 2,0 promille i blodet.
Og en bøde, hvis størrelse svare til din månedsløn. Kører du med mere end 1,2 promille tre gange inden for tre år, bliver din bil konfiskeret. Ved alle promille domme kan man ikke komme til teoriprøve før man har været igennem et alkohol- narko- og trafikkursus (ANT kursus). Det er et lovkrav.
Der er mødepligt en aften i fire uger, og kurset koster ca 3200 kr.
Der er ingen undervisningskrav til dig, hvis du skal generhverve dit kørekort, eller skal til kontrollerende køreprøve. Men det vil være en god ide at prøve et par teoritest og se hvordan formen er, eller om den er lidt rusten. En ting er at køre rundt i trafikken, men at skulle svarer ja eller nej på spørgsmål om lovkrav, regler og manøvrer kan være lidt svært når man skal op til en ny teoriprøve, og måske har lagt lidt af sin viden bag sig.
Man kan vælge imellem at gå til teori på køreskolen, eller købe en adgangskode til køreskolens onlineundervisning og øve sig hjemme foran computeren. Du kan købe login og adgangskode for 300,- kr. og koden er aktiv i 3 måneder.
Du skal være opmærksom på, at selvom du har mange års erfaring som bilist, vil der altid være nogle "dårlige vaner" der skal pudses væk inden man skal til praktisk køreprøve. Derfor vil et par kørelektioner gøre en kæmpe forskel.
HVORNÅR SKAL JEG PÅ KURSUS I ALKOHOL- NARKO- OG TRAFIK ( ANT-KURSUS)
Ved kørselsforbud for spirituskørsel eller ved en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten for spirituskørsel skal du gennemføre et kursus i alkohol- narko- og trafik (ANT-kursus).
Kurset er obligatorisk.
Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel (herunder promillekørsel efter de tidligere gældende regler fra før 1. september 2005), er ANT-kurset obligatorisk, og du kan tidligst begynde kurset tre måneder før din frakendelse udløber.
Hvis du har fået et kørselsforbud eller en betinget frakendelse kan du begynde på første ledige kursus.
ANT kursus kan bestilles her www.alkohologtrafik.dk
HVAD ER SÆRLIG KØREUNDERVISNING?
Har du fået et kørselsforbud, skal du gennemføre særlig køreundervisning hos en godkendt kørelærer, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve. Den særlige køreundervisning tager fat på følgende udvalgte dele af den undervisningsplan, man anvender op til en almindelig køreprøve:
Trafikantadfærd
Grundregler for bilkørsel
Manøvrer på vej
Undervisningen skal mindst omfatte syv lektioner af 45 minutter i teorilokale og mindst otte lektioner af 45 minutter i skolevogn. Undervisningen skal mindst strække sig over otte undervisningsdage